Det sociale døgncenter Sølyst havde i dec. 08 indgået aftale med Kursuscenter BCH om et forløb, om kompentenceafklaring af medarbejdere.
Både ledelse og medarbejdere har været begejstret for forløbet og især kursuslederens evne til at forstå det komplekse arbejde vi udfører og så alligevel få os alle engageret i udarbejdelsen af kompenteceafklaringsskemaer på en sjov og inspirende måde. Alle synes det har været to gode dage hvor outputtet har været brugbart.
Efter udfyldelsen af skemaet har medarbejderne fremhævet at krydsinterviewene har været til stor gavn for at kvalificere indholdet i skemaet for den enkelte.
Efter vi har fået materialet tilbage og har fået adgang til databasen, har vi fået et super godt instrument til at tydeliggøre vores kompentencer, men også en fantastisk mulighed for at målrette vores efteruddannelse til de steder, hvor vi ligger lavt.
Skemaerne har været med til at medarbejderne er blevet meget skarpe på hvad de er gode til og hvor de har mangler, og for flere har det været en overraskelse både hvad de kan og ikke kan. En sidegevinst er at mange har foreslået intern oplæring, som vi ikke tidligere har været gode til, så rent faktisk kan vi få opkvalificeret nogle, uden det koster noget særligt.
Så alt i alt har vi været meget tilfredse med den måde som forløbet har været skruet sammen på og især det redskab som vi har fået ud af det.
Thomas Søndberg, Centerleder.